Page 1 of 2
Vedtægt for Ars Nova-koret
1. Navn og hjemsted
Foreningens navn er Ars Nova-koret. Dets hjemsted er Slagelse kommune
2. Formål
Foreningens formål er at synge såvel kirkelig som verdslig kormusik, samt gennem
afholdelse af arrangementer af såvel musikalsk som selskabelig art at skabe et
inspirerende kormiljø.
3. Organisatorisk tilknytning
Koret er organiseret i FOF Syd- og Vestsjælland.
Koret er tilsluttet Kor72.
Koret er registreret som en forening med CVR.nr. 34744483.
4. Medlemmer
Som medlem i Ars Nova-koret kan optages alle korsangere, som kan aflægge en
tilfredsstillende stemmeprøve overfor dirigenten og et eller flere
bestyrelsesmedlemmer. Af hensyn til balancen mellem stemmerne kan der indføres
stop for optagelse af en eller flere stemmetyper, ligesom der tages hensyn til
aldersfordelingen.
Der afholdes stemmeprøver for alle kormedlemmer der er fyldt 70 år. Disse afholdes af
dirigenten og et eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Der er mulighed for at søge orlov fra koret.
Et medlem kan ekskluderes ved udeblivelse uden afbud over en måned, eller ved
kontingentrestance.
5. Kontingent
Medlemskontingentet fastsættes for et år ad gangen af generalforsamlingen.
Kontingentet betales kvartalsvis forud. Medlemmer på 25 år og derunder, nodearkivar,
webmaster og bestyrelsesmedlemmer betaler nedsat kontingent.
Der kan for studerende aftales fritagelse for kontingent med bestyrelsen.
Der betales ikke kontingent under barselsorlov.
Orlov kan bevilges for 3 måneder af gangen. Der betales ikke kontingent under orlov.
6. Generalforsamling
Generalforsamlingen er korets højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling,
der afholdes hvert år i januar kvartal, indkaldes pr. email til medlemmerne med mindst
4 ugers varsel.
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest
3 uger før generalforsamlingens afholdelse. Alle aktive medlemmer har stemmeret.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende
punkter:
1. Valg af ordstyrer og stemmetællere
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet
4. Indkomne forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
6. Valg af revisor/revisorsuppleant
7. Fastsættelse af kontingent
8. Eventuelt
Page 2 of 2
Generalforsamlingens beslutninger indføres i protokol.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, dirigenten,
formanden eller 1/3 af korets medlemmer.
7. Bestyrelse
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen med 3 medlemmer
i ulige år og to medlemmer i lige år. Bestyrelsen vælger en kordirigent. Dirigenten er
født medlem uden stemmeret. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand,
næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen udpeger en nodearkivar, som ikke
nødvendigvis er medlem af bestyrelsen.
Suppleant/er vælges i lige år for 2 år.
Revisor vælges i lige år og revisorsuppleant i ulige år. Begge vælges for 2 år ad
gangen.
Foreningen tegnes af formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer sammen.
8. Økonomi
Regnskabsåret er kalenderåret. Foreningens formue opbevares i en anerkendt bank.
Foreningen hæfter overfor tredjemand kun med sin formue.
9. Vedtægtsændringer
Vedtægterne kan ændres på en generalforsamling, hvis mindst 2/3 af
de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.
10. Opløsning
Koret kan kun opløses på en generalforsamling, hvor mindst halvdelen af de
stemmeberettigede medlemmer er mødt, og hvor mindst 2/3 heraf stemmer for
opløsningen. Er forsamlingen ikke beslutningsdygtig, kan koret opløses på en
efterfølgende ekstraordinær generalforsamling, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer
stemmer for. De to generalforsamlinger skal afholdes med mindst 14 dages og højst en
måneds mellemrum. Generalforsamlingen tager stilling til, hvad en eventuel formue
skal bruges til.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 25.04.2022
Ordstyrerens underskrift..............................................................................
Formandens underskrift .................................................................................
Næstformandens underskrift .......................................................................
Kassererens underskrift ................................................................................
Sekretærens underskrift ...............................................................................
Bestyrelsesmedlems underskrift .................................................................